
Danmarks anden største by Aarhus også kaldt den jyske hovedstad, indbyder på mange oplevelser, og hvis man gerne vil opleve noget andet end de mest banale turistattraktioner, såsom Aros, den gamle by og Moesgaard museum, så kommer der her nogle tips til, hvad der er værd at opleve i Aarhus og omegn.
Latinerkvarteret
Inde midt i byen ikke langt fra havnen ligger latinerkvarteret, som strækker sig fra Mejlgade til Magasin. Latinerkvarteret er det ældst bevarede kvarter i Aarhus og kan faktisk dateres helt tilbage til 1400-tallet. Her kan købes alt imellem himmel og jord i områdets specialbutikker, hvor der handles alt fra både brugsgenstande til lækker gourmet mad, som blandt andet kan erhverves på Pustervig torv. Derudover ynder mange at spenderer deres tid omkring graven, som er en lille grøn plet i latinerkvarteret, hvor man kan sætte sig og nyde noget lækkert medbragt mad. Latinerkvarteret er et område der skal besøges, hvis destinationen hedder Aarhus.
Salling
Inde midt på strøget findes den store Salling bygning, som er et stormagasin, hvor det er muligt, at finde alverdens tøjmærker og brugskunst. Det i sig selv er ikke så revolutionerende, men der er fornyeligt blevet lavet et nyt tiltag, kaldet Salling Rooftop. På toppen af bygningen ligger nu en restaurant og bar, hvor man kan nyde et godt glas vin, øl eller sodavand imens man nyder udsigten over Aarhus by. Da Aarhus ligger ud til vandet og ofte er offer for tåge eller havgus, så er det ikke alle dage, hvor udsigten er lige så god, hvilket man skal have i mente når man besøger byen.
Havnen
Aarhus´ havnemarina har de senere år gennemgået markante forandringer, hvor der blandt andet er ved at skyde en hel ny bydel op, kaldet Aarhus Ø. I den forbindelse er der også kommet Aarhus strandbar, hvor det er muligt at ligge og slikke sol, så længe vejret er godt. Ligesådan er der kommet både volleyball baner og et friluftsbad, således man ikke behøver at ligge ned og slikke sol hele dagen.
Derudover er flere forskellige vandsportscentre ved at dukke op, hvorfor både er muligt at komme med en tur på havet og opleve byen fra havsiden, enten i form af en bådtur eller via et surfbræt. Det er alletiders oplevelser, for dem som godt kan lide at være aktive.
Djursland
Lidt nord for Aarhus ligger Djursland, som er et virkelig flot naturområde. Her er det muligt, at vandre i molsbjerge, som blandt andet er fredet. Derudover ligger er lidt nord for Molsbjerge gode jagtområder, hvilket selvfølgelig kræver det rigtige jagtudstyr, som kan findes her.
På spidsen af Djursland ligger Ebeltoft, hvor der ligger et gammelt krigsskib fra 1800tallet kaldet fregatten Jylland. Krigsskibet, som der i dag er et museum, giver et udmærket indblik i, hvordan livet ombord på et krigsskib var dengang.