
Hvis du som mange andre flytter til smilets by denne sommer og er sportsinteresseret, så har du gode muligheder for at få stillet sulten inde i dig.
Aarhus har nemlig mange tilbud til den sportsinteresserede – det eneste det handler om er, at du dyrker dem. Læs videre og få gode inputs til hvad du skal opleve og lave som sportsinteresserede i Aarhus.
AGF – klubben der aldrig giver fortabt
Hvis du er til fodbold så har unægtelig hørt om AGF – både deres storhedstid og nuværende problemer med at forløse deres potentiale. Med spillere som John Stampe, Stig Tøfting og Martin Jørgensen så har AGF en solid fod plantet i dansk fodbold, desværre for Aarhus mange års dårlig ledelse gjort drømmen om, at vende tilbage til toppen af dansk fodbold svært. Efter nogle nedrykninger og udskiftninger på direktionsgangene, så er modet stadigt tilgængeligt i Aarhus. Derfor er det super interessant at tage på stadion og følge AGFs vej tilbage til toppen af dansk fodbold, og få et indblik i en fanklub, der omfavner selvironi, som var det deres egen mor.
Så tag ud på stadion – få dig en stadion platte, en kold fadøl og se om de hviie klarer sig godt.
Håndbold
Hvis du derimod er typen, der godt kan lide duften af hal og harpiks skal du måske prøve kræfter og se noget håndbold. Aarhus er repræsenteret i herrens bedste række og har legenden Erik Veje-Rasmussen, som træner. Håndbold er en af de populære sportsgrene i Danmark, så du vil med garanti møde masser af mennesker i hallen, der gerne vil se noget god håndbold.
Bakken Bears
Hvis du er til en af de mindre sportsgrene i Danmark har du med garanti hørt om Bakken Bears. En af sværvægterne indenfor basketball i Danmark og altid en solid kandidat til det danske mesterskab. Faktisk er Bakken Bears den klub i Aarhus, der har vundet flest titler. Så hvis du godt kan lide at se NBA skal du helt klart ind og se en af de førende basketball klubber i Danmark.
Aarhus motion
Kan du godt lide at løbe skal du overveje at melde dig ind i Aarhus motionsklub. De afholder mange forskellige løbeevents, som er egnet både for voksne og børn. Er du til en hyggelig løbedag i særlige omgivelser kan du overveje om deres event i Ree Safari Park er noget for dig – det er en hyggelig forårsdag, hvor du løber gennem parken og ser på alle dyrerene. Hvis du derimod er den mere hardcore løber, så er der både halv – og hel maratoner du kan tilmelde dig. Der er altid knald på til de events.
Uanset hvad du er til har du gode muligheder for at dyrke sporten i Aarhus.