Din sommer i Aarhus med børn

Sommerferien er for mange godt i gang og bliver sikkert nydt til fulde i det dejlige, danske vejr. Mangler man inspiration til, hvordan man sammen med sine børn, får mest muligt ud af sommerferien, kan man med fordel læse med her.

Aktiviteter for børn

Har man børn, kan man sagtens finde børnevenlige aktiviteter i Smilets by. Diverse museer og lignende har som oftest en del børnevenlige aktiviteter i sommerperioden, da de her har det største antal besøgende af børn. Dette gør sig blandt andet gældende ved Kattegatcenteret, som har sjove aktiviteter hver eneste dag i ferien. Udover at man kan kigge på de mange spændende dyr i Kattegatcenteret, kan man i sommerferien deltage i Havjagt for havnørder, hvor man får udleveret spørgsmål, som man skal finde svar på rundt omkring i Kattegatcenteret. Dermed bliver det en form for skattejagt efter viden. Har man mod på det, kan man også få lov til at dykke med hajer! Kattegatcenteret byder nemlig på prøvedyk med hajer i Oceaneriet! Tør man ikke springe i vandet med hele kroppen, kan man nøjes med at stikke hænderne i vandet, når Kattegatcenteret byder på Den Store Krabbedyst, hvor det handler om at fange den største krabbe. Der er altså nok aktiviteter til en hel dag, hvorfor man sagtens kan planlægge en del heldagsaktiviteter i sommerferiekalenderen som Kattegatcenteret, Naturhistorisk museum osv.

Vær aktiv med børnene

Det kan være svært at finde tid til at være aktiv med børnene i hverdagen, selvom det anbefales at både børn og voksne er aktive hver eneste dage. Med sommerferiens mange ferie- og fridage, kan man dog nemmere finde tid til fysiske aktiviteter. Man kan for eksempel tage på cykeltur ud i skoven, hvor man kan nyde medbragt picnickurv med lækker mad. Er man frisk på at prøve andet end cyklen, kan man prøve sig med rulleskøjter, skateboard og løbehjul, for at få sjov aktivitet ind i ferien. Er man ny til dette, bør man dog gøre det på stille og rolige veje, så man ikke er til gene for andre trafikanter, men i stedet kan føle sig sikker.

Inddrag børnene i køkkenet

I hverdagens hast er det lettest blot at lave maden selv, så man hurtigst muligt kan få aftensmaden klar. Når man i sommerferien endelig har mere tid, kan man med fordel inddrage børnene i madlavningen. Det vil de helt sikkert synes er sjovt. Når man i sommerferien er mere aktiv, som i ovenstående afsnit, kan man med fordel have fokus på sund mad under madlavningen. På denne måde får man børnene til at synes, at sundt er sjovt. Med ekstra fokus på sundhed i ferien med aktiviteter og sund kost, kan man eventuelt supplere med kosttilskud fra for eksempel Jala-helsekost, for at opnå en optimal sundhedsfølelse.

Sommerferien bringer med sine mange fridage på et hav af muligheder for at udforske Aarhus. Det kan man som nævnt blandt andet gøre ved at besøge museer og lignende, eller man kan hoppe på cyklen til en tur rundt i byen. De mange aktiviteter som sommeren kan byde på, kan med fordel støttes op af at inddrage børnene i madlavningen. God sommer!

Indlægs forfatter: Christian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *