
Efter mange år hvor vi har brugt vores mobiltelefon som ur i hverdagen, vælger flere i langt højere grad at lægge telefonen væk i jagten på mere ro og større nærvær. Men selvom telefonerne er lagt i skuffen, skal vi stadig møde til tiden. Det har betydet, at uret igen er tilbage som fast tilbehør på vores håndled. Ikke nok med det, så bruger vi i højere og højere grad uret som et statement og som en del af et outfit.
Giv din påklædning et ekstra pift af personlighed
Vores øgede brug af uret som værktøj og som fashionstatement stiller større krav til urets design og funktioner. Netop de øgede krav har betydet en udvikling af uret fra kun at kunne vise tiden, til nu at kunne meget mere end det. I dag kan du få et hav af forskellige ure med forskellige design og features, det er derfor nødvendigt at se på dit behov i en given situation, før du beslutter dig for at købe. Søger du et ur til hverdagsbrug, kan du overveje, om du har behov for mere eller andet end at kunne se klokken. Designet kan variere, men til hverdagsbrug vil uret ofte afspejle bærerens personlighed. Nogle vil gå efter et mere klassisk og afdæmpet udtryk, der passer til mange forskellige farver og formål. Andre vil søge stærke farver, så uret for alvor skiller sig ud og bliver synligt på håndleddet. Som hovedregel vil hverdagsuret fungere som en forlængelse af bærerens personlige stil, og vil derfor afspejle en blanding af personlighed og behov.
En aktiv livsstil skal ikke holde dig tilbage
Har du en aktiv livsstil, er det en god ide at kigge efter et ur, der kan tåle at blive brugt i ekstreme forhold. Dyrker du for eksempel meget sport, kan du have brug for en model, der kan modstå stød og rystelser fra løb. Det kan også være, at du har større behov end blot at kunne se klokken, og at et af dine krav derfor for eksempel er lys i urskiven og vandtæthed ned til en bestemt dybde. Som det måske kan fornemmes, er der også rigtigt mange forskellige muligheder indenfor sportsure. Det er derfor vigtigt at have tankerne på, hvilken sport du dyrker, og hvad du skal bruge uret til. Et godt spørgsmål at stille sig selv er hvilke funktioner der vil hjælpe dig til at gøre dig til en endnu bedre sportsmand. Det kan for eksempel være, at du ønsker dig et ur, der giver dig besked, når det er det optimale tidspunkt at tage ud at fiske. Det kan du få med et Casio ur.
Når det gerne må være lidt ekstra
Ved festlige lejligheder vil vi gerne gøre lige mere ud af vores påklædning, og her er der for alvor plads til at lade uret spille en central rolle. Der er to overordnede muligheder, når det kommer til fest-ure, den formelle og den vilde. Dress uret er designet med formelle arrangementer i tankerne, det er ofte meget klassisk i sit udtryk, og kan meget sjældent andet end at vise tiden. Det kan også være, at du er inviteret til en festlig lejlighed, hvor temaet er glimmer og glam. Her kan man lade uret afspejle festens tema, ved for eksempel at vælge et ur med en større urskive, bredere rem og ekstra glimmer i form af skinnende stål eller sten. Ligegyldig dine krav til dit næste ur, hvad enten det skal passe ind i en aktiv livsstil, skal bruges til hverdag eller i mere festlige sammenhænge finder du det med et Casio ur.