Nyheder

Latinerkvarteret er Aarhus´ sjæl

Aarhus eller Smilets by som den kaldes i folkemunde, er en af de mest populære destinationer og rejsemål i Danmark og det er ikke uden grund.  Byen har et bredt udvalg af seværdigheder.  Et af de områder, som giver mest liv til byen ligger ved siden af store torv og byens domkirke.  Det er det ældst bevarede kvarter i Aarhus, som så sin begyndelse i starten 1400-tallet.  Området hedder latinerkvarteret. Det har fået sit navn efter en flok danske arkitekter i 60´erne tog til Paris, hvor de blev mere eller mindre smaskforelsket i en bydel af samme navn, beliggende vest for floden Seine.

I det brostensbelagte latinerkvarter er der en herlig og ikke mindst livlig atmosfære, hvor der i sommerperioden ofte er fyldte cafeer på gaderne, ligesom de små specialbutikker med designervarer bidrager til stemningen.

Secondhand butikker

 

Ingen tvivl om at latinerkvarteret blandt andet kendetegnet ved, at der ikke ligger mange mainstream butikker, hvorfor de fleste butikker har et større præg af at være secondhand shops.  Specielt i gaderne omkring pustevigtorv, er der mange specielle butikker, hvoraf mange af dem har et yderst bredt sortiment og man kan sagtens træde ind i en butik, hvor det er muligt a købet både garn og modetøj.

I paradisgade som måske er mest kendt for, at have en biografen Øst for paradis, hvor alverdens alternative og lidt mere skæve film går, er det muligt at beskue den flotte gamle skole, kaldet borgerskole. Ligesådan er der i Studsgade gode spisesteder, hvor nogle af de ældste restauranter i Aarhus ligger.

Her ligger Cafe Englen, som er en af de ældste restauranter i Aarhus og denne har formået at holde kadencen oppe i mere end 3 årtier. Her er der fokus på fransk gastronomi, hvor atmosfæren giver en indtryk af at sidde på en parisisk restaurant.   Cafe Englen har en eksklusiv gårdhave, som om sommeren er et af de bedste steder i Aarhus, at nyde en god øl i akkompagneret af et lækkert måltid.  I den forbindelse findes et af byens bedste bagerier i latinerkvarteret, som hedder Nr. 24. Her bliver der bagt friskbrød med det formål, at det hele skal være af de bedste økologiske varer, ligesom det skal være æstetisk flot og ikke mindst til overkommelige priser, således kan alle være med.

Graven forbinder hele latinerkvarteret og har en uformel stemning, hvor der findes nogle af de bedste restauranter i Aarhus, der til trods for den lidt mere uformelle tilgang leverer gastronomi af højeste kvalitet.  Ligesådan er der ved Graven alverdens butikker, hvor blomsterhandlere ikke bare laver blomsterbindinger, de laver blomsterkunst.  Hele området er karakteriseret ved, at det er undergrundsdesignere og knap så kendte mærker, hvilket giver hele kvarteret en unik og særpræget kant.

Et besøg til det ældste kvarter i Aarhus vil uden tvivl være en berigelse for enhver, uanset alder, hvor den specielle stemning og de mange butikker gør området spektakulært.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *