Oplevelser i Aarhus

Påske i Aarhus – Det kan du lave

De fleste danskere er allerede gået på ferie, dog er det ikke de fleste, som ved hvad de skal lave i påsken. I denne artikel kan du derfor finde gode tips til, hvad du skal opleve i påsken i Aarhus.

Events for børn

I Den Gamle By kan børn i hele påsken dekorerer deres eget påskeæg, lave pynt og lave hjemmelavede bolsjer. Desuden er entréen gratis for børn under 17 år, hvor børneaktiviteterne koster en flad 20’er. Er dine børn over 10 år gamle, så kan I sammen tage ud at skyde med bue og spil. På Moesgaard Museum har du fået en ny buejagtbane, som I kan prøve. Her kan I skyde efter gummidyr, så I får en reel følelse af, hvordan det er at være på rigtig jagt.

Events for hele familien

En ideel aktivitet for hele familien er at tage på en guidet tur rundt i Aarhus, hvor I besøger forskellige madsteder. Hvis I vil have en længere tur, så er det også muligt at tage på en 4 timers guidet tur. Hvis I leder efter en mere adrenalinbetonet aktivitet, så kan I tage en tur i Tivoli Friheden. Tivoli Friheden åbner tidligt i år, og der er derfor mulighed for at prøve de fleste forlystelser.

Elsker i musik? I Aarhus kan du opleve flere koncerter i påsken. I kan for eksempel tage i Musikhuset, hvor Czech National Symphony Orchestra spiller musik til anden film af Harry Potter, nemlig Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. Er I til den mere alternative genre? Så kan I tage til en koncert med Bisse, som spiller på Voxhall i påskeweekenden.

Ydermere har en række aarhusianske museums åbent i påsken. I kan for eksempel tage til det ikoniske ARoS, hvor der lige nu kører en række spændende udstillinger. I kan også tage på Naturhistorisk Museum, hvor der også er muligt at male sit eget påskeæg. Dertil kan man også tage på skattejagt og spise pandekager.

Ønsker I ikke at bruge hele påskebudgettet på aktiviteter, så kan I tage en tur i Væksthusene. Her kan man opleve den nye udstilling af flotte botaniske illustrationer, som desuden blev brugt til botanikundervisningen ved Aarhus Universitet. Her er der gratis entré for alle, så der er ingen undskyld for ikke at tage af sted.

Events for de unge

Er du ung og allerhelst bare vil være sammen med vennerne? Så er der også aktiviteter til jer. I kan for eksempel tage til Stand-up på Alberts, som desuden er gratis. Alberts holder stand-up shows alle dage i påske undtagen fredag og lørdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *